Vidste du, at du kan bruge din normale fjernbetjening til at styre Apple TV? Her guides du nemt igennem opsætningen.
Sådan får du Apple TV til at genkende din normale fjernbetjening
Det skal du bruge:
- En Apple TV-enhed
- En Apple Remote (fjernbetjeningen, der kom med Apple TV)
- Din normale fjernbetjening, der bruger infrarød betjening.
- Brug din Apple Remote til at navigere til Indstillinger > Generelt > Fjernbetjeninger > Husk fjernbetjening
- Vælg de knapper, du vil bruge med din fjernbetjening, når du skal styre Apple TV. Det giver ofte god mening at bruge de knapper, du ellers ville bruge til at styre de samme funktioner med. Lad altså pil op på Apple TV være styret af pil op på din fjernbetjening og så fremdeles.
- For at Apple TV kan genkende din fjernbetjening, skal du trykke på og holde den knap nede, du vil bruge til at styre funktionen “op” med, etc. Du skal holde knappen nede, indtil statuslinjen er helt blå. Herefter kan du vælge den næste knap, der skal styre næste funktion.
Sådan kommer du i gang:
Efter at have valgt de mest almindelige indstillinger, har du mulighed for at indstille yderligere funktioner – eksempelvis for spol frem/tilbage samt næste kapitel. For at indstille disse skal du tilgå Indstillinger > Generelt > Fjernbetjeninger og vælge den pågældende fjernbetjening.
Hvis du har problemer med at få din almindelige, infrarøde fjernbetjening til at virke med Apple TV, så besøg Apples supportside.
Kender du til andre gode streamingtip? Så del dem i kommentarfeltet herunder!
Annonce