Hør musikken: Katy Perry i Jyske Bank BOXEN Herning

0

Lørdag den 7. marts gæster Katy Perry Jyske Bank BOXEN i Herning med The Prismatic World Tour.

Koncertturnéen er Katy Perrys tredje. Den markerer hendes fjerde studiealbum, Prism, der udkom i 2013. Turnéen begyndte i 2014 i Nordirland, og fortsætter indtil maj i år. Da Katy Perry turnerede i Nordamerika blev det den anden højest indtjenende tourné målt pr. by – nogensinde.

Den 30-årige Katheryn Elizabeth “Katy” Hudson fik sit gennembrud i 2008 med singlen I Kissed a Girl, stærkt efterfulgt af Hot n Cold. Siden da er sangerinden blot steget i popularitet, og har sidenhen indtaget hele tre rekorder i Guinness World Records.

Britisk opvarmning

Opvarmningen står britiske Charlotte Emma Aitchison aka Charli XCX for. Den 22-årige XCX blev især kendt da hun optrådte på Iggy Azaleas nummer Fancy. Hendes nyeste album Sucker fra 2014 indeholder bl.a. singlerne Break the Rules, Doing It og Boom Clap – sidstnævnte kan du se i videoen herunder.

Setliste

  1. Roar
  2. Part of Me
  3. Wide Awake
  4. This Moment / Love Me
  5. Dark Horse
  6. E.T.
  7. Legendary Lovers
  8. I Kissed a Girl
  9. Hot n Cold
  10. International Smile / Vogue
  11. By the Grace of God
  12. The One That Got Away / Thinking of You
  13. Unconditionally
  14. Walking on Air
  15. It Takes Two
  16. This Is How We Do / Last Friday Night (T.G.I.F.)
  17. Teenage Dream
  18. California Gurls
  19. Birthday

Ekstranummer

  1. Firework

For nyligt optrådte Perry til finalen i amerikansk fodbold, Super Bowl. Halvlegsshowet er et garanteret samtaleemne, og Katy Perrys show var ingen undtagelse. Især en uheldig mangel på koordination mellem to dansende hajer gik verden rundt. I Vine-videoen til højre kan du se den usynkrone hajdans.

Charli XCX går på scenen kl. 20, inden Katy Perry senere på aftenen er klar til at underholde. Hvis spilleplanen passer med de andre tourdatoer vil Perrys del af koncerten vare mellem halvanden og to timer.


Skal du til koncerten i Herning? Hvilken sang glæder du dig til at høre fra Katy Perry?

Annonce