Netflix tilføjer offline-funktion

0
Download eller gem Netflix videoer offline

Nu kan du gemme en stor del af Netflix’ indhold offline, så du kan se Netflix-indhold uden en netforbindelse.

Netflix er vendt på en tallerken og har indført en offline-funktion, der gør det muligt at downloade videoindhold, så det kan afspilles uden en netforbindelse.

Ligesom streamingtjenester som Viaplay og TV 2 Play er det ikke alt indhold, der kan gemmes offline. Det lader dog til at være det meste af Netflix egenproducerede indhold samt udvalgt indhold fra andre selskaber.

Læs også: Disse danske videotjenester har en offline-funktion

Blandt Netflix egenproducerede indhold, som kan gemmes offline, er bl.a. Orange is The New Black, Narcos og The Crown.

Sådan downloader du indhold på Netflix

netflix_downloadingFunktionen er tilgængelig på telefoner og tablets med Android eller iOS. Det er således ikke muligt at gemme indhold offline på en computer. På mobile enheder finder du funktionen i menuen, hvor du kan vælge emnet Tilgængelig til download (Available for Download).

Du kan vælge flere forskellige downloadkvaliteter. Det kan fx være, at du vil vælge kvalitet efter ledig plads på din enhed, din aktuelle internethastighed, datagrænse eller hvor lang tid, det tager at downloade. I skrivende stund kan du downloade i kvaliteterne standard og højere.

Download-funktionen er tilgængelig i den seneste udgave af appen til Android og iOS (på iOS er det version 9.0.0 og opefter)

Man har et standpunkt…

Det har længe været rygtet, at funktionen var på vej. Det er dog overraskende, da Netflix for blot to år siden sagde, at download-funktionen var utænkelig.

»Det kommer aldrig til at ske. Det er en kortsigtet løsning på et større problem,« sagde Netflix’ chef for virksomhedskommunikation og teknologi dengang om muligheden for at kunne afspille indhold offline.

Læs også: Netflix: Vi kommer aldrig til at få en offline-funktion

Netflix download and go

Annonce