Hør musikken: Tinderbox 2015

0
Tinderbox
Foto: Tinderbox

Vi har samlet nogle af de allerstørste numre fra de kunstnere, der gæster Danmarks spritnye musikfestival: Tinderbox.

Den fynske festival finder sted fredag d. 26. – søndag d. 28. juni i Tusindårsskoven i Odense.

Med kæmpestjerner som Robbie Williams og Axwell ^ Ingrosso, klassikere som Faithless og The Cardigans og storhittende James Blake og Hozier er der rigeligt af internationale hits at vælge imellem. Læg dertil en lækker sammenblanding af det bedste danske musik – fra Mø og Julias Moon til D-A-D og Lars H.U.G. Lyder det fristende? Så er Tinderbox sommerens festival for dig.

En partoutbillet koster 1.495 kr. + gebyr, mens endagsbilletter koster 895 kr. + gebyr. Modsat mange andre festivaler kan man dog ikke campere på festivalpladsen.

For at klæde dig på til festivalen har vi samlet en spilleliste med de største numre fra de mere end 50 kunstnere, der pryder programmet.

Den 111 numre lange spilleliste varer lige over syv timer – så der er nok at tage af. Sæt playlisten på shuffle og nyd kunstnerne, der skal levere en af sommerens helt store musikoplevelser.

Tinderbox plakat

Skal du på Tinderbox? Og i så fald: Hvem glæder du dig så til at høre? Giv dit besyv med i kommentarfeltet herunder!

Annonce