Valgstederne åbner kl. 9, og nu har du indtil kl. 20 til at afgive din stemme. Men hvordan streamer du valget? Vi guider dig til den bedste valgdækning og de bedste politiske film og serier.

Artikelfoto: Billede fra en tidligere DR-debat mellem Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V). Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

DR

DR dækket Folketingsvalget på alle tre hovedkanaler: DR1, DR2 og DR3. Alle tre kanaler kan tilgås via DR TV – på nettet via dr.dk/tv eller via DRs apps.

Læs også: Alt om DR TV

DR1

På DR1 begynder valgdækningen klokken 16.50, og Kim Bildsøe Lassen og Ask Rostrup vil som værter give seerne valgresultaterne og de politiske analyser helt frem til midnat, hvor partilederne traditionen tro runder valgaftenen af med en afslutningsdebat på Christiansborg. DR1 sender debatten direkte, som for første gang foregår i selve folketingssalen.

DR2

DR2 har igennem hele valgkampen været DRs valgkanal, og det kulminerer om aftenen den 18. juni. DR2 valgaften – dit andet valg sendes fra klokken 20.00-22.30, og her vil Thomas Buch-Andersen, vært på Detektor, styre os igennem de nervepirrende timer, fra valgstederne lukker.

Deadline tager over klokken 22.30, hvor Martin Krasnik og Nynne Bjerre Christensen følger resultaterne og de store øjeblikke akkompagneret af analyser i studiet. Niels Krause-Kjær leverer gæster og stemning direkte fra Christiansborg, mens Jacob Rosenkrands tager på Tour de Valgfest i valgnatten.

DR3

På DR3 får man hverken procentpoint eller søjlediagrammer, for Thomas Skov og Karen Thisted bruger aftenen på at kåre valgkampens sande vindere sammen med en lang række af knap så politisk korrekte gæster. Hvem løber for eksempel med prisen for valgets bedste babybillede? Og hvem vinder i den meget tætte kategori mest desperate spin?

Sisse Sejr-Nørgaard er DR3’s reporter på Christiansborg, og hun sørger for, at seerne får mulighed for at byde ind med deres egne favoritkategorier – for hvem vil ikke gerne vide, hvilket parti der serverer den bedste gin & tonic til deres valgfest? Alt det og meget mere sker på DR3 fra klokken 20.00-00.00.

TV 2

Valgdagen dækkes fra morgenstunden og helt frem til efter midnat på både TV 2, TV 2 NEWS og TV 2 Zulu med masser af nyheder, reportager, interviews og analyser. I dagens anledning kan TV 2 News streames gratis via TV 2 Play.

Læs også: Alt om TV 2 Play

TV 2

Kl. 16.50 åbner selve valgstudiet på Christiansborg Slotsplads, hvor værterne Cecilie Beck og Poul Erik Skammelsen sidder klar sammen med politisk kommentator Hans Engell. Og hele aftenen igennem følger de tre samt et stærkt reporterhold med bl.a. med Divya Das, Anders Langballe, Peter Lautrup-Larsen, Natasja Crone, Stéphanie Surrugue, Jesper Steinmetz, Janni Pedersen og Lasse Sjørslev valget på tætteste hold – både på Christiansborg, rundt om i landet og hos de forskellige partifester.

Valgaftenen rundes traditionen tro af med en partilederrunde, som sendes direkte fra Folketingssalen på Christiansborg.

TV 2 News

TV 2 News dækker valget hele dagen, og kan som nævnt ses gratis i dagens anledning.

TV 2 Zulu

TV 2 ZULU fejrer også demokratiets festaften, og det gør kanalen med et smil, når Anders Breinholt med ‘Natholdet Valg – direkte’ kl. 21 låner kanalen for en aften. Her vil han sammen med forskellige medværter følge valget direkte og på allernærmeste hold i en tre timers live-sending. Der er masser af muligheder for gode grin, når ‘Natholdet’ kaster falkeblikket på valgets absurditeter og morsomheder.

Politisk streaming

Herunder finder du en række film, serier og dokumentarer, der alle omhandler politik eller politiske emner. Der er et miks af serier og film fra en række af de mest udbredte tjenester – inklusiv nogle bud på gratis, lovlig underholdning.

Streaming.dk
TitelTypeBeskrivelseTjenesteIMDb-vurdering
BorgenBorgen (2009)DramaserieDer skal være folketingsvalg i Danmark, og valgkampens sidste hektiske dage byder på overrumplende tiltag fra flere sider. Samtidigt står Birgitte Nyborg overfor sit første valg som partiformand, og hun beslutter i sidste øjeblik at gå sine helt egne veje - spørgsmålet er så, om vælgerne vil belønne eller straffe hende for den beslutning.DR TV8,5/10
The Politician's HusbandThe Politician's Husband (2013)DramaserieDavid Tennant spiller en kabinetsminister, som kæmper med at affinde sig med, at hans kones politiske karriere begynder at overskygge hans egen.Netflix7,1/10
The House of Cards TrilogyThe House of Cards Trilogy (1995)DramaserieDa han forbigås ved en forfremmelse, sværger den britiske politiker Francis Urquhart hævn over det system, der holder ham nede.Netflix8,9/10
House of CardsHouse of Cards (2013-2015)DramaserieFrancis Underwood, der ikke skyr nogen midler for at erobre magtens korridorer i Washington D.C. Hans hemmelige våben: hans smukke, ambitiøse og lige så snu hustru Claire (Golden Globe-vinder Robin Wright).Netflix9,1/10
JernladyenJernladyen (2011)Biografisk dramaStorbritanniens hidtil eneste kvindelige premierminister Margaret Thatcher's liv skildres i tilbageblik fra nutiden, hvor hun er dement, fra valget til parlamentet i 1959 til den magtfulde position på magtens top.Filmstriben, Netflix6,4/10
MilkMilk (2008)Biografisk dramaBiografisk drama om ikonet Harvey Milk, der som den første i USA blev valgt til et offentligt embede som erklæret homoseksuel. Hans engagement har store personlige omkostninger, men sætter for alvor homoseksuelles rettigheder på dagsordenen i USA.
Filmstriben7,6/10
VeepVeep (2012-2015)KomedieserieJulia Louis-Dreyfus spiller politikeren Selina Meyer, der bliver USA's vicepræsident. Intet er, som hun regnede med, men alt, hun blev advaret mod.HBO Nordic8,0/10
Hank: 5 år efter katastrofenHank: 5 år efter katastrofen (2013)DokumentarUSA's tidligere finansminister Henry Paulson forklarer, hvordan han fik banker, Kongressen og præsidentkandidater til at godkende en redningsplan til 1 billion dollars.Netflix6,5/10
19921992 (2015)DramaserieI 1992 følger vi seks mennesker, hvis liv blandes sammen med det hurtigt skiftende politiske landskab i start-halvfemserne. Den italienske serie er fyldt med politisk korruption, intriger og drama.HBO Nordic7,3/10
Præsidentens mænd (The West Wing)Præsidentens mænd (The West Wing) (1999-2006)DramaserieVi følger præsidentens og hans stab af folk gennem diverse politiske stridigheder og vi kommer også tæt på de mere personlige relationer, og de problemer de forskellige ansatte kæmper med på hjemmefronten.Viaplay8,8/10
Last Week TonightLast Week Tonight (2014-2015)TalkshowUgens nyheder får et satirisk, men grundigt blik af John Oliver. Talkshowet går med sine lange indslag ugentligt i dybden på ét område - bl.a. netneutralitet, FIFA-korruption og statsovervågning.HBO Nordic9,3/10