Prisen på Netflix stiger 10 kr. om måneden

0
Netflix hæver prisen med 10 kroner
Fremover skal du betale 10 kroner mere om måneden for bl.a. at kunne se Piper og de andre indsatte i Litchfield-fængslet i Orange Is the New Black.

Den månedlige pris på Netflix er steget med 10 kr. Nuværende abonnenter beholder den gamle pris i et år.

Netflix hævede onsdag prisen på deres abonnementer med 10 kr. Således koster abonnementspakkerne nu 79, 89 og 119 kr. om måneden for hhv. SD-, HD- og UHD-opløsning. Flere eksisterende abonnenter har fået en mail om, at den gamle pris fortsat er gældende for dem det næste år.

Med prisstigningen bliver Netflix endnu dyrere – og som Streaming.dk dokumenterede for et år siden, er Danmark det dyreste land, når det kommer til abonnementsprisen på Netflix. Som dansker betaler du næsten 80 procent mere for Netflix, end en amerikaner gør, og dobbelt så meget som en latinamerikaner.

Læs også: Netflix er dyrest i Danmark

Med prisstigningen er Netflix nu dyrere end de to stærke konkurrenter Viaplay og HBO Nordic, der begge koster 79 kr. om måneden. Viaplay melder i den forbindelse ud, at prisen ikke kommer til at stige på deres tjeneste, der er Nordens største. Viaplay byder til forskel fra Netflix bl.a. på offline-afspilning af indhold.

Annonce