Alt om HBO Nordic

0
HBO Nordic

HBO Nordic er stedet hvor du finder de mest storslåede serier og dugfriskt indhold. Men hvad kan tjenesten egentlig byde på?

HBO Nordic: Serienørdernes paradis

Amerikanske HBO er kendt for storslåede serier, hvor nøgenhed og vold ikke er usædvanligt i et ellers konservativt tv-land. I slutningen af 2012 trådte HBO Nordic ind i Danmark. Siden da er der kommet flere serier til, og prismodellen er blevet justeret et par gange.

Teknisk set er HBO Nordic ikke samme selskab som HBO, men du vil kunne finde størstedelen af indholdet fra den amerikanske kanal på HBO Nordic. Storslåede serier som Boardwalk Empire, Game of Thrones og True Blood pryder tjenesten, og afsnit er tilgængelige 24 timer efter de er sendt i USA – med undertekster! Det er tjenestens helt store trumfkort, hvor man med andre tjenester skal vente måneder, hvis ikke år, før indhold bliver tilgængeligt.

HBO Nordic har også film, men det er ikke her, tjenesten trækker de 79 kroner i abonnement ind. Udvalget på en håndfuld hundrede film er rart at have, men imponerer ikke.

Hvor andre tjenester som Netflix brillerer på børneindhold, er HBO Nordic klart mest fokuseret på voksenindhold.

Den største konkurrent er da også Netflix, hvor man kan have flere brugerprofiler og have to eller fire samtidige samtidige streams. På HBO Nordic er der én brugerprofil og kun ét samtidigt stream på de i alt fem enheder, man kan registrere til tjenesten.

Tip: Er du Telia-kunde kan du med nogle abonnementer få HBO uden ekstra omkostninger. Læs mere på Telia.dk

Pris pr. måned79 kr.
BindingsperiodeLøbende måned
Gratis prøveperiodeNej
IndholdSerier, film
Max enheder1 enhed ad gangen (5 enheder i alt)
Søg i katalogHBO Nordic
Internethastighed8 Mbps (anbefalet)

Enheder

AndroidiOSMac OS XWindows
Xbox 360Smart-tvApple TVChromecast