Der findes fire meget udbredte skærmteknologier, hvoraf flere kan virke som tilfældige bogstavsammensætninger, der ikke siger noget om, hvad skærmen rent faktisk kan. Men der er forskel på LCD, LED, OLED og Plasma – både i pris og kvalitet.
LCD
LCD står for Liquid Crystal Display og består teknisk set af en række punkter – pixels – der har celler bestående af flydende krystaller. En elektrisk strøm kontrollerer mængden af lys, cellerne får, og gennem et farvefilter vises farven som rød, grøn eller blå (RGB). LCD-skærme har brug for baggrundsbelysning – ofte leveres dette af lysstofrør.
LCD tv er ofte billigst, men det er også her, du typisk får det største kompromis i forhold til billedkvalitet. Lysstofrørene, der leverer baggrundsbelysningen, har en begrænset levetid og er besværlige at skifte. Til gengæld er skærmene meget lettere end eksempelvis Plasmaskærme, og egner sig derfor til vægmontering.
LED
LED står for Light Emitting Diode. Teknisk set er skærmteknologien i LED den samme som i LCD – men hvor LED bruges til baggrundsbelysning frem for lysstofrør. Med de bittesmå LED-pærere kan en LED-skærm levere en mere varieret baggrundsbelysning – det betyder, at du får en bedre kontrast i billedet og får mørkere sorte farver.
Fordelene og ulemperne ved LED tv er de samme som ved LCD, da disse teknisk set hører under LCD-skærmtypen. Skærmteknologien er billigere end OLED og er både lettere og tyndere end Plasma.
Plasma
I Plasmaskærme er hver enkelt pixel også en lysstofpære, og dermed er der ikke noget behov for baggrundsbelysning. Traditionelt har Plasma et dårligt ry for at skærmbillede kunne brænde fast, hvis et billede blev vist længe. Moderne Plasmaskærme har dog teknologi, der kan forhindre eller minimere dette.
Den store styrke ved Plasma tv er kontrastforholdet, der giver en større variation af farver samtidig med at lyse farver er lysere og mørke farver mørkere. Skærmteknologien findes dog ikke i mindre størrelser og vejer betydeligt mere end eksempelvis LCD-skærme i samme størrelse. De bruger også typisk mere strøm end LCD og virker mindre godt i oplyste rum. Plasmateknologien er ikke længere så udbredt som de andre skærmteknologien, og den manglende konkurrence påvirker prisen på skærmtypen negativt og har gjort skærmteknologien relativt dyrere for forbrugeren end de konkurrerende skærmteknologier.
OLED
Organic Light Emitting Diode, OLED, fungerer på samme måde som Plasmaskærme ved at hver enkel pixel har sin egen LED-belysning og derfor ikke har brug for baggrundsbelysning. På samme måde som Plasmaskærme giver dette meget fyldige farver og høje kontraster, men OLED giver muligheden for at opnå en langt højere opløsning – eksempelvis i 4K eller UHD.
Inden for de seneste par år er OLED blevet mere kendt og er blevet tilgængeligt for forbrugerne. OLED tv giver en god billedkvalitet i stil med Plasmaskærme. Samtidig er skærmtypen let som LED og så kan skærmtypen produceres i forskellige størrelser og endda former. Takket være OLED kan flere producenter nu eksempelvis tilbyde buede tv-skærme. Ulempen ved OLED er dog, at prisen på disse fortsat er relativt høj, men udbredelsen i teknologien betyder, at skærmene vil blive mere tilgængelige for almindelige forbrugere med tiden.
Så hvilken skærmteknologi skal jeg vælge?
Det kommer selvfølgelig helt an på, hvad du har tænkt dig at bruge skærmen til. Går du meget op i et billede med høj kontrast er Plasma eller OLED et godt bud – specielt med Full HD, 4K, UHD og blu-ray materiale kommer disse til sin ret. Som det ser ud nu er OLED fremtiden for skærmteknologierne, men disse er fortsat markant dyrere end eksempelvis LED-skærme, der trods konkurrenterne leverer et fantastisk billede.
