Alt om Netflix

0
Netflix

Netflix er uden tvivl den mest populære betalte streamingtjeneste i Danmark. Men hvad kan den berømte, amerikanske tjeneste egentlig?

Netflix: En bingewatchers våde drøm

Det største salgsargument for streamingtjenester er bekvemmelighed: Du bestemmer, hvornår du vil se noget. Men samtidig er vi som seere vant til at skulle vente uge efter uge på nye afsnit fra vores yndlingsserier. Det har Netflix vendt totalt op og ned på med deres udgivelsesstrategi.

For Netflix viser nemlig ikke kun andres indhold – de producerer også deres egne serier. Og så frigives alle afsnit af en sæson på én gang. Dét muliggør det, der kaldes for bingewatching – en slags druktur, hvor du hælder det ene afsnit ned efter det andet.

Og så gør de det med succes. Netflix har  skabt nogle af de mest omtalte tv-shows – eksempelvis House of Cards og Orange Is the New Black.

De egenproducerede serier viser styrken ved at eje alle rettigheder til indhold, men hvad når det modsatte er tilfældet? Det er faktisk der, Netflix halter allermest. For Ocean’s 13 fra 2007 er ikke tilgængelig – noget, du selvfølgelig først opdager, når du ser de to forgængere. Eller hvad med den populære animationsfilm Biler? Den har Netflix heller ikke, men til gengæld kan du se efterfølgeren.

Film fra DVD-æraen

… Det er måske at overdrive en kende at påstå, at filmkataloget på Netflix minder om en DVD-samling. Men det er ikke desto mindre tilfældet, når størstedelen af indholdet altså oftest har nogle år på bagen. Tag dog ikke fejl: Der er tale om en solid DVD-samling med noget for enhver smag.

Netflix er dog foran de fleste konkurrenter, der ofte bærer præg af blot af have et filmkatalog for at dække sig ind. Der er rent faktisk et formål med filmtjenesten, der startede i 1997 med at sende film fysisk med posten.

Pris pr. måned79 kr.
BindingsperiodeLøbende måned
Gratis prøveperiode1 måned
IndholdSerier, film
Max enheder2 enheder ad gangen
(4 enheder ad gangen 119 kr.)
Søg i katalogNetflix.com
Internethastighed
  • 0,5 mbps (minimum)

  • 1,5 mbps (anbefalet)

  • 3,0 mbps (dvd-kvalitet)

  • 5,0 mbps (HD-kvalitet)

  • 7,0 mbps (Full HD)

  • 12 mbps (3D)

Enheder

AndroidiOSWindows PhoneMac OS X
WindowsPlayStation 3PlayStation 4Xbox 360
Xbox OneWiiWii UApple TV
ChromecastSmart-tvSet-top-boks
Annonce


OVERBLIK OVER ANMELDELSE
Billedkvalitet
Understøttelse
Brugergrænseflade
Serieudvalg
Filmudvalg
DEL
Forrige artikelNu kan du se sæson 4 af Game of Thrones
Næste artikelAlt om Spotify