Sådan streamer du Oscar 2015

0
Oscar 2015 TV 2 Neil Patrick Harris
Neil Patrick Harris. Foto: 2015 American Broadcasting Companies © / TV 2

Natten mellem den 22. og 23. februar ruller det 87. Oscar-show over skærmen. I Danmark kan du følge prisuddelingen på TV 2 fra kl. 23.05, hvor der sendes live fra Dolby Theatre i Los Angeles.

På TV 2, og dermed også TV 2 Play, kan du følge årets Oscar-show fra kl. 23.05 natten mellem den 22. og februar. Her kan du følge med i, hvem der løber med priserne til det 87. Oscar-show, der traditionen tro sendes fra Dolby Theatre i Los Angeles.

Læs også: Alt om TV 2 Play

TV 2 sender live fra Oscar 2015 i Hollywood, og dækker begivenheden fra Go’ Morgen Danmark-studiet, hvor veloplagte værter og eksperter er klar til at diskutere begivenheden.

I år er skuespilleren Neil Patrick Harris vært. Harris har tidligere været vært for både Tony- og Emmy-prisuddelingerne, men det er første gang, How I Met Your Mother-skuespilleren står i spidsen for Oscar-uddelingen. Tidligere har komiker og tv-vært Ellen DeGeneres været vært for showet, der sidste år havde 43 millioner seere.

Den helt store kategori er Bedste film, hvor American Sniper, The Imitation Game, Birdman, Selma, Boyhood, The Theory of Everything, The Grand Budapest Hotel og Whiplash er nominerede.

Annonce