20 vidunderlige julefilm til 2014

0
Julefilm 2014

Vi har samlet en liste med hele 20 fantastiske julefilm, som kan streames i denne juleferie. Så læn dig tilbage og nyd julehyggen med julens bedste film

Alene Hjemme-trilogien

For mange er det ikke jul uden Alene Hjemme-filmene. De to første film i serien, der har Macaulay Culkin i hovedrollen som Kevin, er vaskeægte filmklassikere. I filmene følger vi Kevin, der gang på gang bliver ladt alene hjemme, hvor han må kæmpe mod fæle indbrudstyve. Den er plat, men sød, og så er den god for hele familien.
Alene Hjemme 2 / Home Alone 2

Se Alene Hjemme 2 på Netflix eller iTunes – du finder også 1’eren og 3’eren på iTunes. I 2012 kom en femte Alene Hjemme film – den kan du finde på Viaplay.

Trailer:


The Holiday

Den romantiske komedie The Holiday er et moderne juleeventyr: To kvinder bytter hjem for julen, og her møder de hver især interessante bekendtskaber. Med stjerner som Cameron Diaz, Jude Law, Kate Winslet og Jack Black, er der noget for de fleste. Musikken er betagende – og det er filmens succes også.
The Holiday

Se den på iTunes.

Trailer:


Love Actually

Hvis ikke The Holiday var spækket med stjerner nok for din smag, så prøv Love Actually. Her følger vi nemlig ikke blot to, men hele otte par, der kæmper for at få kærligheden til at fungere. I filmen er blandt andet Keira Knightley, Laura Linney, Colin Firth, Liam Neeson og flødebollefilmenes yndlingsskuespiller: Hugh Grant
Love Actually

Se den på iTunes.

Trailer:


Fars Fede Juleferie

I National Lampoon’s Christmas Vacation – eller blot Fars Fede Juleferie – følger vi endnu engang familien Griswold. Det er den tredje film i rækken om familien, der mildest talt mangler charme. Om du kan lide Chevy Chase, der spiller i hovedrollen, er nok afgørende for, om du finder filmen morsom – men hvis du gør, er denne her en sikker vinder.
National Lampoon's Christmas Vacation

Se den på iTunes.

Trailer:


The Nightmare Before Christmas

Den fantastiske stop-motion film The Nightmare Before Christmas er en af Tim Burtons helt store film. I filmen følger vi Jack Skellington, der kommer fra “Halloween Town”, da en portal åbnes til “Christmas Town”. Hvad sker der, når Jack vil fejre jul? Find ud af det i mesterværket fra 1993.
The Nightmare Before Christmas

Se den på iTunes.

Trailer:


Frost/Frozen

Animationsfilmen Frozen – eller på dansk Frost – er Disneys nyeste megahit. Filmen er inspireret af H. C. Andersens klassiske eventyr Snedronningen. Særligt er soundtracket værd at lægge mærke til i filmen, der har en vurdering på 7,8 ud af 10 på IMDB og har vundet to Oscars. Og så behøver den film vist ikke yderligere introduktion.
Frozen/Frost

Se den på Viaplay eller på iTunes.

Trailer:


Everybody’s Fine

Hvis ikke denne liste i forvejen havde nok stjernespækkede julefilm, så har den det nu: I Everybody’s Fine finder vi nemlig ingen ringere end Robert De Niro, Drew Barrymore, Sam Rockwell, og Kate Beckinsale. Det er en lidt mere dramatisk film end traditionelle julefilm, men ikke desto mindre er den bestemt et kig værd. I filmen følger vi enkemanden Frank Goode da hans børn aflyser at mødes med ham i sidste øjeblik. Derfor beslutter Frank, der er kronisk syg, at tage på en rejse tværs gennem USA for at overraske sine børn og besøge dem.
Everybody’s Fine

Se den på Netflix, Viaplay eller iTunes.

Trailer:


Polarekspressen

Den vidunderlige film Polarekspressen er baseret på bogen af samme navn. Animationsfilmen bruger motion capture til at optage skuespillernes bevægelser, og det gør kun filmen endnu bedre. Filmen havde et budget på 165 millioner dollars, da den debuterede i 2004 – noget, der slog flere rekorder på daværende tidspunkt. Med bl.a. Tom Hanks i en af hovedrollerne, bliver du ikke skuffet.
Polarekspressen/The Polar Express

Se den på Netflix, Viaplay eller iTunes.

Trailer:


Bad Santa

Willie T. Stokes (Billy Bob Thornton) og hans makker, Marcus, er professionelle tyve og bondefangere, der beslutter sig for at røve stormagasiner juleaften. Hvad kan der dog gå galt ved det?
Bad Santa

Se den på Netflix eller iTunes.

Trailer:


Mens Du Sov

Mens du sov, eller While You Were Sleeping, er en romantisk komediedrama fra 1995 med bl.a. Sandra Bullock. I filmen følger vi Lucy, der lader som om, hun er forlovet med en bevidstløs mand. Helt normalt, ikke?
Mens du sov / While you were sleeping

Se den på Netflix.

Trailer:


The Fitzgerald Family Christmas

Hvad sker der, når en far, der forlod sin familie for 20 år siden, vender hjem til jul? Det får du svaret på i dramakomedien The Fitzgerald Family Christmas.
The Fitzgerald Family Christmas

Se den på Netflix.

Trailer:


The Family Man

Nicolas Cage spiller arbejdsnarkomanen Jack Campbell – en single, rig, finansmand, der lever det hurtige liv i New York City. I dramakomedien The Family Man får han muligheden for at se, hvordan hans liv kunne have været, hvis han var blevet sammen med sin ungdomskæreste.
The Family Man

Se den på Viaplay eller iTunes.

Trailer:


Muppets Juleeventyr

I dukkemusicalen Muppets Juleeventyr følger vi de velkendte karakterer fra Sesame Street. Det er Muppets egen udgave af 1843-klassikeren Et juleeventyr (A Christmas Carol) af Charles Dickens. I rollen som den onde forretningsmand Ebenezer Scrooge er Michael Caine.
Muppets Juleeventyr

Se den på Viaplay eller iTunes.

Trailer:


Mickey fejrer jul i Andeby

Andeby er dækket med sne, og de velkendte Disney-karakterer Mickey Mouse, Anders And og Fedtmule er tilbage, som du aldrig har set dem før.
Mickey fejrer jul i Andeby

Se den på Viaplay.

Trailer:


Casper’s Haunted Christmas

Spøgelset Casper er tilbage i denne julefilm, hvor han udfordres til at skræmme mindst én person inden jul. Nu er problemet bare, at Casper rent faktisk er et ret venligt spøgelse.
Casper’s Haunted Christmas

Se den på Netflix.

Trailer:


Pingu på snowboard

Den charmerende stop-motion-figur Pingu skal denne gang ud at stå på snowboard. Filmen er i den klassiske Pingu-stil – altså en verden, hvor alle taler pingvinsk.
Pingu på snowboard

Se den på Filmstriben.


Postmand Pers magiske jul

Her er Per, Postmand Per i sin bil med sin lille kat Emil. Hvad sker der, når Postmand Per skal sikre julefreden i Grønnedal?
Postmand Pers magiske jul

Se den på Filmstriben.

Annonce