Se Orange Is the New Black i Danmark

0

Orange Is the New Black (OITNB) er en hitserie fyldt med absurditeter og humor. Her kan du se den i Danmark.

Komediedramaserien Orange Is the New Black handler om den biseksuelle Piper Chapman, der får 15 måneders fængsel for at have smuglet stoffer med sin ekskæreste. Lyder det specielt? Ja – men ikke desto mindre er serien faktisk baseret på en sand historie.

I Netflix’ egenproducerede serie følger vi Piper, der er vokset op i en familie, hvor alt skulle være perfekt. Men det var alt langt fra – og det var det heller ikke 10 år tidligere, da hun smuglede stoffer med kæresten. Nu har fortiden indhentet hende, og Piper finder sig selv i et kvindefængsel med et bredt spektrum af kriminelle kvinder, der gør serien både dramatisk og morsom. Der er noget for enhver med både plat og intellektuel humor i de timelange afsnit, hvor Piper langsomt, men sikkert, lærer mere og mere om hvem hun i virkeligheden er som person.

I hovedrollen som Piper Chapman er skuespillerinden Taylor Schilling, kendt fra The Lucky One og Argo. I serien finder man også flere større skuespillere – blandt andet Kate Mulgrew og Jason Biggs, kendt for henholdsvis Star Trek og American Pie. Det er dog mere unikke karakterer, der er castet til Orange Is the New Black end store, kendte skuespillere – og midt imellem de ting, man kan spejle sig selv i, finder man absurditeterne, der hører desperationen til.

Her ser du Orange Is the New Black

Med en vurdering på 8,5 ud af 10 på IMDB baseret på over 60.000 vurderinger, må Orange Is the New Black siges at have bred appel. Du finder den på Netflix, hvor samtlige afsnit er tilgængelige fra dag ét – i skrivende stund tæller det de første to sæsoner.

Du kan følge serien på både Facebook og Twitter. God fornøjelse!

Annonce