HBO Nordic klar med app til Apple TV

0
HBO Nordic

HBO Nordic melder sig nu også under fanerne og er klar med en streamingapp til Apples nye udgave af Apple TV.

Fredag åbnede App Store til Apple TV. Fra lanceringen er HBO Nordic klar med en app, der byder på streaming af tjenesten, hvis slogan er the home of series.

Læs også: Apple lancerer nyt Apple TV og styresystemet tvOS

Med appen kan man streame indholdet i full HD (1080p) samt 5.1 surround sound.

Det er første gang, HBO Nordic officielt er tilgængelig på en Apple TV-enhed. Både Netflix og Viaplay er tilgængelig på den forrige generation af Apple TV-enheder.

HBO Nordic byder bl.a. på serier som Fear the Walking Dead, Game of Thrones og The Knick.