Viaplay er klar til Apple TV

0

Viaplay er klar med en app til tvOS og fjerde generation af Apple TV.

Fredag åbnede den nye app store til tvOS – Apples streamingplatform, som understøttes af den nyligt lancerede fjerde generation af Apple TV.

Læs også: Apple lancerer nyt Apple TV og styresystemet tvOS

Det var ventet, at Viaplay ville være tilgængelig på tvOS. I Apples reklame for den nye Apple TV-enhed fra september, vises en lang række tjenester i løbet af de første sekunder. Her ses Viaplay-logoet flyve forbi skærmen sammen med en lang række andre logoer som amerikanske HBO Now, norske NRK TV og svenske SVT Play.

Viaplay er også tilgængelig på tredje generation af Apple TV, som vist på billedet i denne artikel. Appen understøtter også afspilning via Airplay samt Google Cast til Chromecast.

Viaplay er særligt kendt for stærkt reality-indhold, serier som Empire og South Park, film som Big Hero 6 og Boyhood samt en lang række sportsrettigheder.

Annonce