Sådan ser du House of Cards i Danmark

0

Intriger og en evig magtkamp er nøgleemnerne i den brillerende serie House of Cards. Med en vurdering på over 9 ud af 10 på IMDB er dramaserien et stensikkert hit.

Serien er produceret af Beau Willimon og Kevin Spacey. Sidstnævnte spiller hovedrollen Francis Underwood – en amerikansk politiker, der sammen med konen Claire Underwood (Robin Wright) ikke skyr midler for at få mere magt og straffe dem, der står i vejen for dét mål.

De timelange afsnit er en del af Netflix’ satsning på stærkt, egenproduceret indhold. Og derfor er udgivelsen også noget atypisk den normale måde, udgivelser af tv-serier foregår på. Samtlige afsnit af en sæson frigives nemlig på Netflix på samme tid – og dermed er det muligt at bingewatche serien; at se den fra ende til anden, når det passer dig.

House of Cards er oprindeligt en britisk BBC-serie, hvor hovedrollen Francis Urquhart styrer det britiske underhus som chief whip – en såkaldt indpisker. I den amerikanske udgave er Francis Underwood, også kendt under initialerne F.U. også indpisker, og fungerer dermed som personen, der sørger for, at alle i partiet er i samme båd.

De to sæsoner af House of Cards er blevet nomineret til et hav af priser, og den første sæson var den første web-serie, der blev nomineret til den prestigefyldte Primetime Emmy-pris. Den tredje sæson bliver ifølge planen tilgængelig på Netflix i 2015.

Du kan se en trailer for serien over denne artikel, og er du klar til at bingewatche serien, finder du den på Netflix, hvor første måned er gratis.

Se på Netflix