Sonos’ største højttaler hedder Play:5, men hvad kan streamingenheden egentlig?
Læs også: Alt om Sonos
Play:5 – En stor højttaler med endnu større lyd
Med to diskanter, to mellemtonehøjttalere og en stor subwoofer, spiller Play:5 næsten ethvert rum op. Diskanten når de helt høje toner, bassen er dyb, og mellemtonerne flyder uhindret gennem luften.
Play:5 er Sonos’ største højttaler, og den har også den mest fyldige lyd. Med Sonos-systemet har du, som med mange andre systemer, muligheden for at finjustere lige præcis hvordan dine højttalere skal lyde. Og med Play:5 gør dét en endnu større forskel end ellers. Afhængig af din musiksmag kan det altså være en fordel at skrue op og ned for eksempelvis bassen.
Play:5 har, hvad småbrødrene Play:1 og Play:3 ikke har: En AUX-indgang. Det gør det muligt at tilslutte alt lige fra høretelefoner til en Airport Express, der giver hele Sonos-systemet Airplay-understøttelse.
Du kan sætte to Play:5-enheder sammen, så de danner et stereopar, og det gør kun lydoplevelsen endnu bedre. Er rummet ikke særligt stor, kan du også overveje, om du i stedet bør anskaffe dig to Play:1-højttalere, der koster det samme som én Play:5-højttaler.
Play:1-højttalerne spiller dog ikke nært så godt, og så har du altså ikke muligheden for at koble andre systemer til dit Sonos-anlæg, da det som nævnt kun er Play:5 af Sonos’ højttalere, der har en AUX-indgang. Til gengæld kan du placere Play:1-højttalerne længere fra hinanden – noget, der kan være særligt attraktivt, hvis du vil have en bedre stereo-effekt.
Med de fysiske knapper øverst på enheden kan du starte og stoppe musikken, skrue op og ned og gå til næste nummer. Særligt med Play:5 kommer disse knapper til sin ret da den – i langt højere grad end de andre Sonos-højttalere – ofte er placeret i en højde, der er til at nå. Du kan selvfølgelig også styre den trådløst med din smartphone eller computer.
Køb Play:5 på CDON.dkSpecifikationer
Antal højttalere | Fem indbyggede digitale Klasse-D forstærkere |
Højttalere | To diskant, to x 3” mellemtone, én 3,5” subwoofer |
Mål | 36,5 x 21,7 x 12,3 cm (BxHxD) |
Vægt | 4,2 kg |
Farve | Hvid eller sort |
Strømforbrug i stand-by | 7,9 watt |
Pris | 2.999 kr. / €399 |