Alt om Sonos

0

Verdens muligvis bedste flerrums musiksystem hedder Sonos. Men hvad er det, der gør systemet så smart, og hvad kan man med Sonos?

Sonos er måden du burde have lyttet til musik hele dit liv

Det virker måske som et lidt voldsomt statement, men når først du har prøvet Sonos’ flerrumsløsning, hvor lyden uden forsinkelser glider problemfrit fra det ene rum i hjemmet til det andet, ved du hvorfor, så mange sværger til systemet.

Det amerikansk baserede firma har nu været i drift i mere end et årti, og alle produkter, firmaet har lanceret gennem tiden, virker sammen som ét stort musiknetværk.

For Sonos-tankegangen er en modulopbygget totaloplevelse af hifi i hjemmet. Start i ét rum og udvid til resten af hjemmet med tiden, indtil alle rum flyder sammen i velklangen fra din yndlingsmusik.

I produktfamilien er der to slags produkter: Streamingenheder med og uden indbygget højttaler. Førstnævnte er en alt-i-én-løsning, der nemt og hurtigt lader dig få god musik ud af nogle smart designede kompakthøjttalere. Sidstnævnte er muligheden for at lade den mest audiofile hifientusiast koble sine yndlingshøjttalere til systemet.

Zonerne definerer Sonos

Princippet bygger på, at du definerer en række zoner i dit hjem. Det oplagte valg er at lade hvert rum være en zone: Soveværelse, køkken, badeværelse, stue, kontor – you name it. Herefter vælger du, hvad du vil høre og hvor du vil høre det. Du kan eksempelvis høre netradio i soveværelset og kontoret, og lade lyden fra tv’et spille i stuen og køkkenet. Eller du kan lade hele hjemmet fyldes med musik fra én kilde.

Selve zonerne styrer du fra en fjernbetjening, der eksempelvis kan være din computer eller din smartphone. Her kan du eksempelvis vælge mellem flere hundrede tusinde internetradiostationer – inklusiv dine favoritstationer fra Danmark som eksempelvis DR- og SBS-kanalerne. Du kan også vælge blandt en lang række streamingtjenester som Spotify, WiMP, TDC Play og mange flere. Og sidst kan du spille musik fra din netværksharddisk, din computer eller en hvilken som helst anden enhed – så længe du på en eller anden måde kan få den koblet op på systemet.

Simpelt system med avanceret kontrol

Opsætningen af en Sonos-enhed tager få sekunder(!) – du skal blot installere Sonos-software på en af dine enheder, vælge, at du vil indstille en ny højttaler og herefter holde to knapper nede på enheden i få sekunder. Herefter kan du grave ned i indstillingerne og vælge navn og et ikon for zonen samt indstillinger for zonens lydniveau og meget mere.

Kobler du fjernsynet til systemet kan du konfigurere en eller flere zoner til automatisk at afspille lyden, når dit tv sender et lydsignal – altså, når det er tændt.

Du kan sætte alarmer, der vækker dig på et hvilket som helst tidspunkt, og vælge, om det skal være morgennyhederne på P3, din yndlings playliste på Spotify eller dit favoritalbum fra din computer.

På samme måde kan du med timer-funktionen sætte enhederne til automatisk at stoppe afspilningen af musik efter et givent interval – ideelt, hvis du er typen, der godt kan lide at falde i søvn til musik.

Hvilken enhed er du til?

Herunder kan du læse meget mere om de forskellige Sonos-enheder og vælge de(n), der er de(n) rigtige for dig.

Læg især mærke til, at du med Play:5-højttaleren, Connect- og Connect:Amp-enhederne, foruden Playbar, har mulighed for at tilslutte eksterne lydkilder via AUX/minijack. Det gør det muligt at slutte tv’et til Sonos-systemet, eller gøre det AirPlay-kompatibelt vha. en Airport Express-enhed. Hvis du slutter tv’et til Sonos-systemet kan du sagtens høre anden musik i rummet, hvor tv’et står, mens lyden fra tv’et eksempelvis afspilles i køkkenet.


Play:1

Play:3

Play:5

Det største minus: Strømforbruget

Det smarte ved Sonos-systemet er, at det altid er klar til at afspille. Desværre er det også systemets akilleshæl – systemet er nemlig slet ikke lavet til at blive slukket. Og det gør Sonos-enhederne til nogle rigtige strømslugere. Enhederne bruger mellem 4 og 8 watt alene i standbytilstand. Enhederne koster altså hver i omegnen af 70 kroner som minimum og helt op til omkring 150 kroner om året.

Specifikationer

Pris1.499 - 3.799 kr. pr. enhed
FarveHvid eller sort
Max antal systemenheder32
Max antal medieservere16
Maksimalt antal sange65.000
Understøttede lydformaterMP3, WMA, AAC (MPEG4), Ogg Vorbis, Audible .AA (format 4), Apple Lossless, FLAC (lossless), WAV, AIFF, Dolby Digital
Understøttede platforme
Annonce