Alt om Airport Express

0
Apple AirPort Express

Apples AirPort Express router kan mere end blot at sende trådløst internet ud i hjemmet – en funktion, der er så smart, at routeren ligefrem er en streamingenhed.

AirPort Express: Avanceret router i lille indpakning

Bag på Apples minimalistiske, hvide router sidder en indgang til et jack-stik. Og det gør, at du kan slutte en aktiv højttaler til enheden og herefter afspille musik trådløst fra dine Apple-enheder – og endda også Android og Windows-enheder, hvis du har mod på at rode lidt med teknikken.

Apple Airport Express router

Sætter du et jack-stik i routeren, vil den dukke frem på dine AirPlay-kompatible enheder som en AirPlay-højttaler. Og det gør, at du kan afspille musik trådløst – eksempelvis fra musikbiblioteket eller fra streamingtjenester som Spotify.

Du kan også koble en Sonos-enhed til routeren, og dermed få AirPlay-understøttelse i dit Sonos-setup.

Meget mere end AirPlay

den lille router er mindre end 10×10 centimeter og lige over to centimer høj. Alligevel kan du også slutte en USB-printer til routeren og herefter bruge Apples trådløse printstandard AirPrint. Det er en smart måde at give en kablet printer forlænget levetid i den trådløse tid.

Desværre kan USB-porten dog ikke anvendes til at koble en ekstern harddisk til det trådløse netværk – her skal man have fat i eksempelvis storebroderen Airport Extreme eller en anden router.

Til gengæld får du en router, der kan levere en lynhurtig trådløst forbindelse. For dem, der elsker specifikationer, er det 802.11n dual band 2,4 og 5 GHz forbindelser. For en router, der kan være i en lomme, har enheden også en række avancerede funktioner. Blandt andet kan du nemt lave et gæstenetværk med et seperat navn og adgangskode, eller sørge for, at ungerne kun kan komme på nettet om dagen – ikke om natten.

Og så kan AirPort Express også bruges til at forlænge dit eksisterende trådløse netværk – også selv om din normale router ikke er fra Apple. Med en pris omkring 7-800 kroner er det altså en nem og billig måde at få trådløst internet og lyd i hele hjemmet.


Specifikationer

Vejledende pris749 kr.
StreamingteknologiAirPlay AirPlay
HxBxD23x98x98 mm
Vægt0,24 kg

Downloads

Opsætningsvejledning

Hent AirPort-værktøj til iOS

Annonce


OVERBLIK OVER ANMELDELSE
Funktioner
Brugervenlighed
Understøttelse
Strømforbrug
DEL
Forrige artikelAlt om PlayStation TV
Næste artikelAlt, du skal vide om HDMI-kabler