Sådan streamer du Sådan træner du din drage 2 i Danmark

0
Stream Sådan træner du din drage 2 / How to train your dragon 2 i Danmark

Sådan træner du din drage 2 er nu tilgængelig på Netflix og iTunes Store.
Efterfølgeren til animationsfilmen How to Train Your Dragon, eller på dansk Sådan træner du din drage, er nu tilgængelig på Netflix. Har du ikke allerede en Netflix-konto, kan du få den første måned gratis og dermed se filmen gratis.

Reklame: Få første måned gratis med Netflix

Du kan også se Sådan træner du din drage 2 på iTunes (39/49 eller 139/169 kr. for hhv. leje eller køb af SD/HD-udgaven). Køber du HD-udgaven på iTunes følger der en bunke ekstramateriale med – bl.a. slettede scener og video, der går bag om produktionen.

Filmen har fået en solid vurdering på 8 ud af 10 på filmsitet IMDb. Her har mere end 150.000 brugere stemt på filmen, der blev nomineret til en Oscar-statuette for bedste animationsfilm i 2015. Filmen blev også nomineret til andre prestigefyldte priser, bl.a. to BAFTA-priser (bedste spillefilm og BAFTA Kids Vote – spillefilm) samt Golden Globe (bedste animationsfilm) – den vandt sidstnævnte.

Den første film i trilogien om drengen Hikke og dragen Tandløs har fået en vurdering på 8,2 ud af 10 på IMDb – den blev nomineret til to Oscar- og to BAFTA-priser samt en enkelt Golden Globe.

Med fantastiske skuespillere som Cate Blanchett, Gerard Butler og Kristen Wiig er animationsfilmen da også et garanteret hit. Det 102 minutter lange action-eventyr er endnu en perle fra DreamWorks-animationsstudierne. I den dansktalende udgave lægger bl.a. Robert Hansen, Niels Olsen og Stine Stengade stemmer til karaktererne.

Filmtrilogien er løst baseret på den skotske forfatter Cressida Cowells børnebøger af samme titel fra 2003. Musikken i Sådan træner du din drage 2 står John Powell for, og han har bl.a. fået hjælp af Sigur Rós-forsangeren Jón Þór Birgisson, der er kendt for sin smukke musik.

Annonce